uDkAst – Forfatterskolen på Trøjborg
Skriv – rediger – læs 

Mange drømmer om at skrive noveller, digte eller en roman. Men vejen til at blive en bedre forfatter går ikke kun gennem skrivningen. Den går også gennem læsningen.

På denne forfatterskole arbejder vi med litteratur som håndværk. Vi læser tekster af både klassiske og nyere forfattere og undersøger, hvordan de er skrevet. Hvad får en tekst til at virke? Hvordan skaber man rytme, nærvær, præcision eller spænding? Hvordan opstår de øjeblikke, hvor sproget pludselig føles levende?

Du bliver ikke en bedre forfatter end din evne til at læse. Derfor er læsningen en central del af forløbet. Vi arbejder både med nærlæsning og med primavistalæsning – kunsten at møde en tekst for første gang med åbne og opmærksomme øjne. At kunne registrere sine umiddelbare læseoplevelser er en vigtig del af det at forstå litteratur og af at udvikle sin egen skrivning.

Forløbet strækker sig over ni uger og veksler mellem læsning, samtale, skriveøvelser og arbejde med deltagernes egne tekster. Du får skriveopgaver mellem undervisningsgangene, så arbejdet fortsætter hjemme, og du får mulighed for at udvikle dine tekster over tid.

Et centralt fokus er redigering. De fleste gode tekster bliver til gennem omskrivning. Derfor arbejder vi med konkrete metoder til at gennemskrive og forbedre egne tekster. Målet er, at du bliver bedre til selv at se, hvornår noget fungerer, og hvornår det endnu ikke gør.

Vi arbejder også med oplæsning. Undervejs læser deltagerne deres egne tekster op for hinanden og modtager respons. Når man hører en tekst højt, opdager man ofte ting, som ikke kan ses på papiret. Oplæsningen bliver derfor et vigtigt redskab i arbejdet med teksten.

Du får desuden indblik i forlagsbranchen. Hvordan arbejder forlag? Hvad kigger redaktører efter? Hvordan sender man et manuskript ind på en måde, der giver det de bedste muligheder?

Noget af det vigtigste, du tager med fra forløbet, er en skærpet opmærksomhed. Evnen til at lytte til sproget, se tekstens muligheder og forstå, hvad litteratur faktisk gør ved sin læser. Det er en evne, som styrker både læsningen og skrivningen.

Forløbet afsluttes med et offentligt oplæsningsarrangement i boghandlen Mikrolit på Trøjborg, hvor deltagerne får mulighed for at præsentere deres tekster for et publikum.

Der er kun plads til 8 deltagere. Det giver mulighed for grundig respons, nærværende undervisning og et arbejdsfællesskab, hvor alle bliver set og hørt.

Forfatterskolen foregår i boghandlen Mikrolit på Trøjborg og henvender sig til både begyndere og mere erfarne skrivende, der ønsker at udvikle deres litterære håndværk.

Praktisk

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at skrive til:

Pris 4.500 kr.
For det får du

Datoer
Første gang tirsdag den 8. september
Sidste gang er den 24. november